Spændende nyt partnerskab
september 3, 2025 9:36 am
Et spændende partnerskab med fokus på faglig udvikling og globalt samarbejde 

Vi er stolte over at kunne annoncere vores partnerskab med El Cambio Academy – et samarbejde vi tror på, vil skabe både faglig udvikling og positive forandringer i Uganda.
Sammen med ECA vil vi styrke det fysioterapeutiske fag i Uganda gennem online konsultationer med vores eksperter. Dette giver Godfrey og Claire – to dygtige fysioterapeuter i Uganda – mulighed for at udvikle deres kompetencer og bringe ny viden ind i deres daglige arbejde hos ECA.
I 2026 tilbyder vi desuden rejselegater til vores fysioterapeuter i Danmark, som får muligheden for at rejse til Uganda og dele deres viden og erfaringer direkte med ECA-teamet. En unik mulighed for både faglig og kulturel udvikling.
Flere af vores partnere i FysioDanmark vil i løbet af 2026 også besøge ECA for at møde børnene og opleve, hvordan samarbejdet skaber en konkret forskel i hverdagen.
Som en del af partnerskabet donerer vi også fysioterapeutisk udstyr, der skal bidrage til at højne kvaliteten af træning og behandling.
Vi håber, at partnerskabet kan inspirere flere til at drømme stort – måske bliver nogle af ECA’s børn en dag fremtidens fysioterapeuter.
En stor tak til ECA for at gøre det muligt for FysioDanmark at blive Health Partner – vi glæder os til at skabe værdi sammen i de kommende år.
Læs mere og følg med i det vigtige arbejde her: KLIK HER
Og foresten er Rasmus Højlund ambasadør:)
