Anatomi lektion 1 – Leddet lever af bevægelse

marts 11, 2016 8:16 am

 

Da vi i Roskilde er alt for inaktive i hverdagen, og mange ikke dyrker motion, er det mit ønske, at jeg gennem disse anatomiskole, kan give dig lidt viden, kram og skub til måske at komme lidt i gang med at bevæge den fantastiske krop, du har fået.
For fantastisk er den, og med knogler, led, muskler og sener er den perfekt designet til at kæmpe mod sabeltigere, plukke frugter i de højeste træer og kæmpe sig op i hierarkiet omkring alfahannen, og således komme tættere på de gode damer. At bære sine børn og oppakning over længere gåture, samt hente vand og jage dyr og andre stammer væk, har i meget længere tid, end vi har haft rulletrapper og varme i sædet, været menneskets hverdag, og vores anatomi har elsket det. I dag er vores hverdag fyldt med stillesiddende arbejde, Badehotellet og Facebook. Og hvis der overhovedet er nogen fjende at kæmpe med, må det være spothylden i supermarkedet, hvor vi regelmæssigt nedlægger 200 gram Marabou eller måske tager en drabelig kamp i hjørnet af sofaen mod 500 ml. fra Ben og Jerry-stammen. Det er ikke så mærkeligt. at over 50 % af danskerne dagligt oplever smerter og ubehag fra musklerne, sener og led ,og man behøver ikke at være knogle/muskel/sene-hvisker for at forstå, at din anatomi prøver på at fortælle dig noget.

Det er mit håb, at hvis du gennemfører anatomiskolen, og du består alle prøverne undervejs, at du måske forstår din krop bedre, og måske får lyst til at kigge nærmere på alle dens fantastiske funktioner.
Jeg tænker anatomiskolen lidt som et fedt Apple-produkt, hvor du f.eks. er en Iphone 6s. Den er pakket flot ind, det er du også. Når du tager indpakningen af og stiller dig foran spejlet og trykker lidt på de forskellige apps, så opstår der spændende ting og sager ligesom på en Iphone.

Lad os starte med at trykke på et led, det kunne være knæleddet eller et fingerled, det er for så vidt samme måde, de fleste af vores led er opbygget på.

Anatomi lektion nr. 1 – Leddet
Vores almindelige led er opbygget med 2 ledflader, en pose rundt om som indeholder en væske, som har sammen egenskaber som olien i din bil. Den smøre leddet og er endnu bedre til det, når den bliver varmet lidt op. Olien i leddet er en genial olie, den fornyer nemlig sig selv hele tiden, eller det vil sige at den får ny næring, hvis du ændre trykket i leddet. Trykket skubber den gamle kemi ud af leddet og suger den nye opdaterede ledvæske ind i leddet igen. Forstil dig en badesvamp som du trykker på og væsken ryger ud af, og når du slipper suger den ny væske ind igen. Sådan fungere dit led, og det vil sige, at det gælder om at bevæge leddet, ellers får det ingen næring. Du har måske prøvet at stå op en morgen, hvor du har sovet ekstra længe og følt, at du lige skulle lidt i gang før kroppen vågende op?

Leddets sygdomme: Artrose er det nye ord for forandringer i leddet, og altså en beskrivelse af det, vi alle kommer til at mærke, fra vi er 40 år og opefter. Almindelige forandringer i leddet som stivhed, ømhed og for nogen lidt smerte i hvile.
Leddet kan også have en lang række andre sygdomme som heldigvis er sjældne. F.eks. ledegigt som er en betændelses sygdom, som ødelægger leddet flader og giver smerter.
Søg altid fysioterapeut/læge, hvis dine led har hævelse/varme/rødme.

Leddets behandling: Artrose kan behandles ret effektivt med træningsøvelser, især med fokus på tung styrketræning. Du har måske hørt om GLAD træning, som har vist fantastiske resultater, og i hvert fald ved du nu at ligegyldigt, hvad dit led fejler, hjælper det et bevæge det. Som ovenfor beskrevet vedr. leddets ernæring, er du ligesom du børster tænder, nødt til også at børste/vaske dine led jævnligt, og det gør du ved at bevæge dem.

Så slip mobilen nu, lad ostemaden stå og gå dig en tur og få vasket de led. God tur