Så er der is med Guf på en bænk nær ved havet.
juni 27, 2017 5:45 am
Mange tror fejlagtigt at sommeren betyder ferie, dase og hygge i 3 måneder og benytter derfor sommeren til helt at holde pause med fysisk aktivitet. Og sommeren er da også fuld af gode oplevelser! De lange lyse aftener, grill på terrassen, en ispind på bænken nær ved havet… Åhhhh nej, tænker du nu også på Gnags og sangen ”når jeg bliver gammel”? Hvad er det for noget, at bare fordi han har skrevet en sang om at blive gammel og sidde på en bænk, skal man have ødelagt oplevelsen med sit kræmmerhus, med 2 kugler, guf og flødebolle?
Ok, der fik du mig. 3 kugler selvfølgelig og i den perfekte kombination med lakrids, vanilje og jordbær, med lakridsen i midten selv sagt.
De mange fristelser gør det svært at holde rutinerne kørende, og det kan let gå ud over de ugentlige træningspas i fitnesscentret. Vi oplever desværre også at sommerpausen bliver til et helt farvel for nogen, da det efter sommeren, kan virke uoverskueligt at skulle i gang igen. Måske fordi man mister muskelmasse over de 3 sommermåneder, måske fordi hjernen blev sløv igen, måske fordi man bare ikke havde lyst mere.
I det ekstreme tilfælde hvor der går ”grill loop” og ”Bag in nedgravet 1000 liters box i haven” og ren terrasse tromme rum, har man på Center for Sund Aldring lavet et nyt forskningsprojekt, som giver lidt eftertanke. Man har immobiliseret en ung mands ene ben, i en knæskinne i 14 dage, og det havde store og overraskende konsekvenser. I den korte tid mistede han muskler svarende, til at han var blevet 50 år ældre! Og selvom han efterfølgende fik lov til at cykel træne kunne han ikke komme tilbage til sit udgangspunkt uden at måtte supplere med styrketræning. En huskekage til alle dem der løber og cykler, om at huske at smide lidt styrketræning i matrixen for ugeprogrammet.
Og tænk så over hvis du er 60 år i dag, og ligger dig ned på solsengen på Mallorca og kører sangria og tapas ad libitum her til sommer. Vi mister muskelmasse super hurtigt, og jo ældre vi er jo større konsekvens får det bl.a. for vores balance og gang funktion.
I den her sommer, hvad enten du holder pause eller bliver i træningscentret med dine gode rutiner, så opfordrer jeg dig i hvert fald til at måle hvad der sker med dine muskler henover sommeren. Så vi har designet et træningsprogram til dig så du kan holde muskelmassen hen over sommeren. Programmet består af 5 øvelser og en test inden du går i gang, så du selv kan følge med over sommeren.
Og nyd så kartoffel maden, jordbær med fløde, de friske ærter og gulerødder og et par gode glas roséJ