Tjekliste til dit nye træningscenter

januar 6, 2019 12:01 pm

Rigtig mange starter op nu er i januar, og her er vores liste over de ting du bør overveje vedr. valg af træningscenter.

Læg mærke til klientel, personale, musik, indretning, udluftning, badeforhold og så videre - det betyder alt sammen noget, hvis du skal have lyst til at komme der uge efter uge. (Foto: Colourbox)

Tjekliste – det bør dit træningscenter kunne tilbyde:

1. Omhyggelig instruktion første træningsgang og herefter regelmæssig opfølgning på dit program (mindst hver ottende uge).

2. Personalet er opsøgende, så de løbende kan vejlede dig og kontrollere at du udfører øvelserne korrekt.

3. Præcis plan for dine mål og delmål (f.eks. vægttab, styrke, udholdenhed osv.) samt detaljeret program over dine øvelser, indstillinger m.m.

4. Instruktørerne er veluddannede og opdaterede inden for den seneste viden om træning. Forvent ikke specifik rådgivning om komplicerede diagnoser (f.eks. ryg eller knæ) i dit træningscenter – tal i stedet med en læge, fysioterapeut, kiropraktor andet sundhedspersonale.

5. Alt personale er uddannet i førstehjælp.

6. Træningscentret har en synlig plan for skader, og der skal være adgang til is og kompressionsbind.

7. Træningscentret er tilmeldt Anti Doping Danmarks (ADD) kontrolordning (se www.antidoping.dk).

8. Mulighed for at hyre en personlig træner.

9. Koordineret samarbejde med læge og/eller fysioterapeut.

10. Vil du genoptræne dig efter en skade eller sygdom, er det afgørende, at der er instruktører med faglig baggrund, som kan vejlede dig og løbende sørge for at du får de rette udfordringer på rette tid.